Book et spændende oplæg om klima og bæredygtighed
- helt gratis

Oplæggene er gratis, og vi kommer gerne ud til jer og holder dem, hvis i er en større gruppe, der synes det kunne lyde spændende.

Det kunne være borgerforening, strikkeklub, forældregruppe, idrætsforening, fællesspisning osv.

Der er begrænsede antal oplæg, så skynd dig at booke via formularen.

Nedenfor ser du en liste over de oplæg, vi udbyder netop nu. 

 

Book os her

Felter med (*) skal udfyldes

Varme- og energifællesskaber

Book Myrna

Skal I have udskiftet jeres gas- eller oliefyr? Og er der ikke fjernvarme i jeres lokalområde? 

Herning Kommune tilbyder at holde oplæg om muligheden for at etablere en fælles varmeløsning samt muligheden for at søge tilskud til etablering af lokale varmefællesskaber. Hvis jeres lokalsamfund – eller blot nogle naboer på vejen – står med overvejelse om at udskifte gas- eller oliefyr, så book os til et oplæg.

Vi kan tilpasse oplægget, så den passer til jeres behov og ønsker i forhold til tidspunkt, målgruppe m.v. Kontakt os via formularen her nedenfor for at høre mere.

I kan også læse mere om muligheden for at få en fælles varmeløsning i dit lokalsamfund her: Få en fælles varmeløsning | Herning Kommune.

Maks 6 oplæg i år. De uddeles først til mølle.

Book et oplæg her

Klimaplanen - let fortalt

Book Mette

Er I nysgerrige på Herning Kommunes klimaplan, og hvordan der i praksis arbejdes med klimaindsatser i kommunen? Har Iinput til, hvilke temaer og hvilke indsatser vi skal arbejde med i næste udgave af klimaplanen, som strækker sig fra 2026-2030? Så book Herning Kommunes programleder for klimaplanen Mette Damkær til et spændende dialogmøde om fremtidens kommunale klimaindsatser.

Vi kan tilpasse oplægget, så den passer til jeres behov og ønsker i forhold til tidspunkt, målgruppe, lokation m.v. Kontakt os via formularen nedenfor og hør mere.

Maks 2 oplæg i år. De uddeles først til mølle.

Book et oplæg her

Grøn mad

Book Tina

Er du nysgerrig på, hvordan dine hverdagsretter kan gøres mere klimavenlige? Så book Rådhusets kantineleder Tina til et inspirerende oplæg/workshop om, hvordan I kommer godt i gang med at lave lækre, velsmagende og klimavenlige retter.

  • Få besøg af Tina ude hos jer eller kom ind på Rådhuset og prøv kræfter med det grønne køkken i Rådhusets kantine
  • Få opskrifterne på lækre grønne retter, der er nemme at få på middagsbordet derhjemme.
  • Få tips og tricks til at gøre hverdagsfavoritterne en smule mere grønne.

Vi kan tilpasse oplægget/workshoppen, så den passer til jeres behov og ønsker i forhold til tidspunkt, målgruppe, lokation m.v. Kontakt os for at høre mere. 

Maks 2 oplæg i år. De uddeles først til mølle.

Book et oplæg her

Hverdagens Grønne Valg

Få besøg af Mette, Mia, Myrna eller Maria

Book oplægget "Hverdagens Grønne Valg" og få adgang til vores klimaregnemaskine, der viser, hvordan DU allerbedst kan reducere din CO2-forbrug. Herning Kommune tilbyder dig indsigt og viden med oplægget "Hverdagens Grønne Valg", som vi kan komme ud til dig og dit lokalområde med. Klik ind på siden og læs mere.

Hvad kan du forvente?

  • Spændende oplæg om klima og bæredygtighed målrettet hverdagens valg, formidlet gennem underholdende videoer og sjove quizzer.
  • Introduktion og adgang til Klimaregnemaskinen, hvor du kan lære meget mere om sammenhængen mellem dine hverdag og dit CO2-udslip.
  • Gratis kaffe og (genbrugs)kage…. Psst, det er romkugler.
  • To års gratis adgang til en klimaregnemaskine

Hvorfor deltage?

  • Få konkrete idéer og værktøjer til at gøre din hverdag grønnere. En vaneændring kan gøre stor forskel.
  • Vær sammen med andre, der også ønsker at gøre en konkret forskel for miljøet.

Saml mindst 15 mennesker og nyd en hyggelig stund med kaffe og kage på vores regning. Vi kan tilpasse workshoppen, så den passer til jeres behov og ønsker i forhold til tidspunkt, målgruppe, lokation m.v. Kontakt os for at høre mere.

Maks 6 oplæg i år. De uddeles først til mølle.

Book et oplæg her