Elevernes stemmer

Alle børn har ret til at blive hørt – og til at bidrage til deres skolegang. Under dette pejlemærke samles initiativer, der styrker elevinddragelse og demokratisk dannelse. Det er en del af løftet, at eleverne skal være medskabere af både undervisningen og skolens fællesskaber. 

Herunder kan du læse om, hvordan elevernes stemmer bringes i spil og får reel betydning i skolen.

Elevernes idéer, perspektiver og stemmer spiller en vigtig rolle i udviklingen af folkeskolen som et levende og demokratisk fællesskab.

I Herning Kommune prioriterer vi, at eleverne bliver hørt og tager en aktiv del i beslutninger, der vedrører deres skolegang og hverdag. Det handler om at give plads til idéer, initiativ og medskabelse – og om at styrke elevernes rolle som aktive medskabere i både undervisningen og skolens fællesskaber.

Derfor understøtter vi strukturer, hvor elevernes perspektiver bringes i spil, og hvor deres stemmer har reel betydning.  

Elevinddragelsen tager afsæt i værdierne fra Salamanca-erklæringen, som understreger betydningen af at skabe inkluderende læringsmiljøer, hvor alle børn føler sig anerkendt og har mulighed for at bidrage. Vi arbejder målrettet med at styrke elevernes stemmer – for alle har ret til at blive hørt og inddraget i deres skolegang. Når elever inddrages i beslutninger, der vedrører deres hverdag, styrkes både deres trivsel, motivation og forståelse for demokratiske processer.

Herning Kommune har etableret Fælles Elevråd, hvor repræsentanter fra skolernes lokale elevråd mødes på tværs af skoler. Fælles Elevråd består af 34 elever. Hver overbygningsskole i Herning Kommune er repræsenteret med to elever. Formålet er at give eleverne en fæles platform, hvor de kan drøfte emner, der har betydning for deres skolegang og trivsel – og samtidig styrke deres demokratiske dannelse.  

I Fælles Elevråd får eleverne mulighed for at dele erfaringer, udveksle idéer og samarbejde om fælles initiativer. Fælles Elevråd fungerer som en vigtig sparringspartner, når nye tiltag skal udvikles, revideres eller kvalificeres, for eksempel Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik. Rådet fungerer som et bindeled mellem elever og kommunale beslutningstagere. Der er arrangeret to årlige møder mellem Fælles Elevråd og Børne- og Familieudvalget.

Et konkret eksempel er Demokratidagen, hvor alle elevrådsrepræsentanter fra 7.-9. klasse årligt samles til en særlig dag med fokus på demokratisk dannelse. Dagen har til formål at styrke elevernes forståelse for demokrati og give dem konkrete redskaber til at bruge deres stemme – både i skoen og i samfundet.

I løbet af dagen deltager eleverne i workshops, oplæg og dialoger, hvor de arbejder med, hvordan de bedst kan få indflydelse på beslutninger, der vedrører deres hverdag. På dagen får eleverne mulighed for at møde andre unge med interesse for demokrati samt lokale politikere fra Børne- og Familieudvalget. Demokratidagen er en årlig tilbagevendende læringsdag.

Alle folkeskoler vælger hvert år undervisningsmiljørepræsentanter blandt eleverne. Elever på alle årgange inddrages systematisk gennem for eksempel miniråd (indskoling), et børneråd (SFO) og et elevråd (mellemtrin/udskoling).

Deres rolle er at være talerør for elevernes oplevelser af det fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø – og at bidrage til, at skolen er et trygt, sundt og inspirerende sted at være.

Undervisningsmiljørepræsentanterne deltager ofte i samarbejdet med Elevrådet og skolens ledelse, når der skal udarbejdes eller følges op på skoles undervisningsmiljøvurdering. De kan konkret være bidrage til udvikling af legekatalog, indkøb af inventar og udstyr, kvalificere elev-samtalerne på skolen og andre forhold, der har betydning for hverdagen i skolen.

Ved at give eleverne en stemme styrkes deres medansvar og ejerskab for skolen. Erfaringerne viser blandt andet, at elevernes perspektiver bidrager til en bedre skole og at det giver værdi for både eleverne og skolens personale.

Herning Kommune deltager i projektet "Ung Indflydelse – Demokrati for fremtiden", som har til formål at styrke unges deltagelse i og indflydelse på de beslutninger, der former deres hverdag.

Projektet er et samarbejde mellem fem kommuner og organisationen We Do Democracy, støttet af Tuborgfondet. Her får unge mellem 15 og 24 år mulighed for at udvikle nye metoder til, hvordan de bedst inddrages i beslutninger, der påvirker deres hverdag.

Projektet lægger vægt på, at de unge skal komme med anbefalinger til lokale politikere om, hvordan de ønsker at blive inddraget i lokale beslutninger.

Har du spørgsmål?

Lene Aagaard Brandt
Skolechef

Mobil: 22 88 33 70
@: lene.brandt@herning.dk

Rådhuset
Torvet 5
7400 Herning

Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Skriv via Borger.dk (Borger)

Skriv via Virk.dk (Virksomhed)

Giv os din feedback

Hvad synes du om siden?