Udarbejdelsen af Folkeskoleløftet

I løbet af 2024 og 2025 er der samlet viden og erfaringer fra mange forskellige aktiviteter, som tilsammen har givet vigtige input til Folkeskoleløftet. Ét af de store højdepunkter var en studietur til Lillehammer i Norge, hvor deltagere fra både Sammen om Skolen og Børne- og Familieudvalget fik indblik i, hvordan Lillehammer kommune har arbejdet målrettet for, at alle børn bliver en del af fællesskabet i almenskolen.

Erfaringerne fra Lillehammer blev delt og diskuteret ved konferencen Sammen om Skolen i september 2024, hvor der også var oplæg og idéer til, hvordan vi herhjemme kan skabe en skole, der kan mere for flere. Andre initiativer – både lokale og nationale – har også inspireret og/eller være baggrundstæppe for inddragelsesprocessen: fx ”PPR tæt på”, Trivselskommissionen, Ungeløftet og Folkeskolens Kvalitetsprogram. 

Når der skal findes en fælles retning for folkeskolen i Herning Kommune, er det politisk vurderet vigtigt at få input fra dem, der hver dag er en del af skolen – elever, medarbejdere og forældre. Derfor blev alle folkeskoler inviteret til at komme med deres idéer og perspektiver på fremtidens skole.

Den brede inddragelse har givet et vigtigt indblik i skolens hverdag – både det, der fungerer godt, og det, der kan blive bedre - håb og drømme. Det har også sat fokus på, hvilke muligheder og potentialer, der faktisk allerede findes rundt omkring. Det forventes, at den brede og dybdegående inddragelse gør Folkeskoleløftet mere vedkommende og forankret i hverdagen.

Ved at give plads til fælles refleksion og invitere til at tænke højt sammen, er der kommet konkrete input – og forhåbentlig er fællesskabet omkring fremtidens skole styrket.

Som første skridt i processen blev der udviklet og udsendt et opgavekit til alle folkeskoler i Herning Kommune. Opgavekittet bestod af opgaver og refleksionsspørgsmål der var rettet til elever, medarbejdere og skolebestyrelser. Formålet med opgavekittet var at indsamle idéer, erfaringer og forestillinger om fremtidens skole. Opgaverne var både kreative, legende og mere reflekterende – og tilpasset, så de kunne passe ind i skolernes hverdag.

Hele kittet byggede på metoder fra designtænkning, som handler om at tage afsæt i brugernes egne oplevelser og erfaringer i deres hverdag. Det betød, at man kunne deltage i den kontekst, man allerede kender – i klasselokalet, i personalerummet eller på skolebestyrelsesmødet.

Opgavekittet har således både fungeret som datagrundlag til den videre proces og selve udviklingsplanen – og forhåbentligt også givet anledning til værdifulde drøftelser om trivsel, fællesskab og fremtidens læring.

Alt det indkomne materiale er blevet analyseret og anvendt som datagrundlag for den videre proces. De mange indsigter og forslag har bidraget til at inspirere og kvalificere det videre arbejde med at formulere en fælles retning for Herning Kommunes skolevæsen.

Som en del af processen blev der den 7. maj 2025 afholdt en fælles udviklingsdag med deltagere fra alle aktører omkring folkeskolen (elever, medarbejdere, forældre, ledere, civilsamfund, erhvervsliv, samarbejdsaktører fra andre forvaltninger og politikere).

Formålet var at give plads til nye perspektiver og idéer – og samtidig dele den viden og de input, som allerede var kommet ind fra elever, medarbejdere og forældre. Dagen blev indledt med et oplæg fra Tine Basse Fisker, ph.d. i pædagogisk psykologi, som satte fokus på fællesskabende læringsmiljøer og de voksnes ansvar i at skabe inkluderende fællesskaber.

Herefter blev deltagerne ført gennem en udstilling med de forskellige perspektiver, elever, medarbejdere og forældrebestyrelser havde bidraget med. Eftermiddagen blev brugt på samtaler og idéudvikling i grupper, hvor deltagerne arbejdede videre med inputtene og kom med deres egne bud på, hvordan Herning Kommunes skolevæsen kan udvikle sig i de kommende år. 

Skoleledelser, forældre, erhvervsliv og civilsamfund blev inviteret til et fyraftensmøde om trivsel og dannelse i folkeskolen. Her holdt Rasmus Meyer – formand for Trivselskommissionen og forstander på Krogerup Højskole – oplæg om, hvad folkeskolen kan lære af højskolen.

Med udgangspunkt i Trivselskommissionens anbefalinger satte han fokus på, hvordan både børn og unge, forældre, fagpersoner og trænere og frivillige i civilsamfundet kan spille sammen om at styrke trivsel og livsduelighed. Dette har ligeledes bidraget ind i arbejdet med folkeskoleløftet.