Herning Kommune skifter økonomisystem

Publiceret 26-11-2024

Siden 1977 har kommunen betjent sig af ØS-Indsigt, som Herning Kommune selv var med til at starte op. Nu blæser nye vinde.

For knap 50 år siden var Herning Kommune sammen med flere andre kommuner med til at etablere økonomisystemet ØS-Indsigt. Det har siden har været en fast del af den daglige opgaveløsning, når kommunen har skullet holde styr på budgetter, regnskaber og konteringer.

Men nu er det slut. For nylig underskrev Herning Kommune en aftale med KMD om at skifte til økonomisystemet OPUS.

Der er flere grunde til, at Herning Kommune efter næsten et halvt århundrede går nye veje omkring den daglige økonomistyring.

Men først og fremmest stod kommunen over for en betydelig prisstigning på ØS-Indsigt. Det gjorde det naturligt at afsøge andre muligheder på markedet.

Brugervenligt og moderne

- Vi vurderer, at KMDs Opus bedre opfylder de behov, vi har for sikker økonomistyring og overblik over udviklingen i de mange forskellige afdelinger og forvaltninger ved kommunen. Samtidig er systemet mere brugervenligt, moderne og lettere at målrette de enkelte brugere, siger Thomas Astrup Bæk, Herning Kommunes økonomichef.

- Jeg ser frem til arbejdet med OPUS, som jeg tror, langt de fleste medarbejdere vil opleve som en forbedring.

Nu går det grundige arbejde med at forberede skiftet for alvor i gang. Ifølge den foreløbige plan vil Herning Kommune have gennemført skiftet fra ØS-Indsigt til OPUS 1. januar 2026.

OPUS koster omtrent det samme som ØS-Indsigt. OPUS er lidt billigere i drift, og inklusiv omkostninger til etablering og indkøring af det nye system vil udgiften over en årrække gå i nul.

Har du spørgsmål?

Ole Hansen
Kommunikationschef

Tlf.: 96 28 26 40
Mobil: 40 22 32 28
@: ole.hansen@herning.dk

Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Skriv via Borger.dk (Borger)

Skriv via Virk.dk (Virksomhed)

Giv os din feedback

Hvad synes du om siden?