Ingen bliver efterladt på perronen

Publiceret26-11-2025

Flexbussen gør det muligt at komme ud og hjem, når bussen ikke kører.

I Kibæk, Assing og Sdr. Felding er efterspørgslen for lille til en fast rutebil til hele dagen og alle dage. Men for at borgerne i de mindre byer ikke skal kunne komme ud ad døren uden selv at sidde bag rattet, har man siden juni 2025 kunnet benytte sig af flexbussen.

Flexbussen fungerer lidt anderledes end en almindelig rutebil. For at benytte flexbussen skal man nemlig bestille den – senest en time før afgang. Turen koster det samme som en almindelig bustur, og man kan endda bruge busbilletterne til turene (dog ikke fysisk rejsekort).

Flexbussen kører ikke en fast rute, men til og fra de stoppesteder, som kunderne bestiller. 

Det vil altså sige, at man kan bestille flexbussen fra busstoppestederne: Sdr. Felding By, Assing og Kibæk Station.

Og indtil videre, er tilbuddet blevet taget godt imod: En tilfredshedsundersøgelse viser, at flexbusbrugerne i gennemsnit er godt tilfredse med ordningen.

Drop bilen hjem fra julefrokost

For mange betyder den forestående tid julefrokoster. Og her kan flexbussen være en mulighed, der kan være værd at overveje, så man ikke behøver at tænke på, om man mon selv kan køre hjem.

  • Flexbussen kører de afgange i køreplanen for rute 81, der er markeret med et T, når du bestiller den. Du kan se afgange og stoppesteder i køreplanen eller fremsøge din rejse i Rejseplanen.
  • Turen skal bestilles senest en time før, du skal afsted. Du kan bestille på Rejseplanen eller på tlf. 87 40 83 00 (tast 2).

Du kan læse mere om ordningen på herning.dk og Flexbus.

Giv os din feedback

Hvad synes du om siden?